Kender I følelsen af, at hade og elsker noget på samme tid? Og hvad det gør ved ens følelser…

I næsten 8mdr har jeg haft den følelse for min egen datter! 😔💔

Tror ikke der er nogen, som er i tvivl om, at Issa har haft svært ved at sove, finde ro osv. Jeg vil faktisk sige, at vi har prøvet ALT! Jeg har læst bøger, hentet råd hos veninder, spurgt lægen og prøvet ad selv… Og ja, intet har virket på en tilstrækkelig måde…

Og hvad gør man så??

Da Issa var 5mdr fik vi tjekket hendes øre i forbindelse med en omgang forkølelse. Hvilket er ganske normalt for babyer i den alder. Så det gjorde vi ikke yderlig ved.

Efter 4 uger skulle der tjekkes op på det og der var stadigvæk væske, blandet med en del puds. Vi fik igen besked om at komme til tjek 4uger sener.

Denne gang var pudset væk, men der var stadigvæk ligeså meget væske. Sådan fortsat vi yderlig 4 gange og ind i mellem alt dette, fik hun en omgang mellemøresbetændelse!

Så oveni tankerne og følelserne skulle jeg så tvivl pencilin, som i øvrigt smager voldsomt grimt, ned i halsen på hende!

Jeg ønskede, at blive hørt og ikke føle mig som en høne-mor/første gangs mor, der tog det alt for ilde op! Og blot få besked fra andre: “Sådan er børn jo. Det sådan det er at være forældre” Stop, stop, stop! Aldrig vil jeg ha sådan en sætning stukket i hovedet igen og de folk der gør.. Skam jer!

Jeg er klar over, at søvn er en by i Rusland når man får børn. Men mit barn er utilpas, træt, har ondt og hele tiden irriteret!

Så jeg kunne simpelthen ikke være i det og da vi endelig møder vores dagplejemor, siger hun straks..

“I skal bare få bestilt en tid ved ørelægen og det kan ikke gå hurtig nok!”

Hun er selv mor til et øre-barn og hendes søn havde samme symptomer som Issa.

Så jeg var slet ikke i tvivl! 3uger sener får vi besked: “Hun skal have dræn i begge øre”

OKAY! og TAK! Bare tak, tak, tak! 🙏🏼

En uge sener sad vi og ventede i venteværelset, med hammerende hjerte, for sådan et indgreb kræver fuld narkose. Det var nok det sværeste, at en fremmed mand skulle lægge mit barn til at sove, på ufrivillig basis. Men jeg blev overrasket. Det forgår så hurtig og nemt. Fra vi venter til vi var på vej hjem, der gik 30min. Det føltes nærmest som et samle bånd – ind/ud! Opvågning er det værste, men jeg huskede hele tiden mig selv på, at det her er vitterlig for Issa’ bedste! … Og i dag, en dag efter indgrebet har Issa for første gang, siden hun var 3mdr gammel, taget sig en eftermiddagslur UDEN, at bruger over 1 time på, at hun overgiver sig.

Lad mig sige det sådan: Det tog 4min også snork sov hun 😭❤️

Vi skal efterfølgende dryppe hendes øre i 7dag pga. en del puds også skulle vores fighter være på toppen!

Jeg er klar over, at Issa absolut ikke kan gøre for hvordan hun har reageret igennem hendes korte liv. Men når man er i sådan en hverdag, HVER DAG, så bliver man uendelig magtesløs og den kærlighed man burde have helt op til skyerne begynder, at blive skyet!

Jeg krydser alle mine fingre, tær, arm og ben for, at dette fortsætter og vi endelig har en datter der igen, kan finde ro og ikke være utilpas!

Av mor mor hjerte gør lidt ondt sådan en dag som i dag, for man kan ikke lade være med at bebrejde sig selv, når man i stunder kan miste lykke følelsen for ens barn 💔

Men med ærlighed og kærlighed kommer man længst!

Og hvis dú skulle sidde med sådan en følelse, så skal du bare vide, at du ikke er alene ❤️

Det har jeg i hvert fald fundet ud af, en dag som i dag ❤️

#ogdetvarmor

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *