En ting jeg ikke kan få ud af mit hovede, det er de der baby-luger. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvordan jeg skal forholde mig til dem også dog..

En baby blev igen fundet i en plastikpose, lagt på en bænk dog klædt godt på, så der må være lagt et stykke arbejde i det, inden tanken om, at lægge et barn dér. Heldigvis gik det “godt” og babyen har det godt. Men det kunne være endt helt galt og endt ud i en endnu værre situation. 

Jeg må indrømme, at jeg ikke er tilhænger af, at der ikke findes andre muligheder end, at ligge dit barn i en “box” også bare håbe på det bedste.

De kvinder der aflevere deres børn i disse luger, står muligvis i deres livs værste situation på det mest ulykkelig tidspunkt. Jeg tør slet ikke tænke på den situation de står i.

Jeg kan læse mig til rundt omkring på nettet, at den eneste mulighed der er her hjemme, det er at man kan overdrage sit barn til myndighederne. Men hvilke konsekvenser det har for én, ja det kan jeg ikke læse mig frem til. Men som samfundet er “efter hinanden” pt, så vil jeg heller ikke have lysten til at forsøge mig. Det kan godt være, at hospitalerne, lægerne, myndighederne osv har dette forslag til díg, men ender det ud i at man faktisk for en straf for anderkendelse? Anderkendelse i den forstand, at man prøver at fortælle, på den mest menneskelig måde, at dette lille vidunder fortjener en bedre opvækst. 

Jeg vil mener, at hvis man står i sådan en situation, så er det et seriøst råb om hjælp og derved ikke en kriminel handling. (Dette er mine ord)

Det kan godt være det er noget værre rod, at jeg bevæger mig ud i. Men som mor, så rammer det saftsuseme en lige i hjertet. Ikke kun barnet men lige så meget moren til dette barn.

Som udannet socialpædagog, lære man at se bagved mennesket inden man handler mod det. Og i sådan en situation er det så BRÆNDENDE vigtigt!

Jeg vil ønske, at jeg kunne give denne mor et kæmpe kram og anderkende hende i, at have handlet menneskeligt. Men jeg vil ønske, at det ikke havde været på bænken i posen, men hos fagpersoner der stod klar til at hjælp og som hun kunne stole på!

Øv jeg synes vi sylter dem der virkelig har brug for hjælp. Men istedet bliver vi mor-politiet, der har så travlt med, at lille Lars igen får et stykke kage og om man er klar over, at der er det ene og det andet i sådan noget og det kan han nærmeste dø af! STOP!!!!!! Jeg bliver så rasende, at man har behov for at irettesætte andre. Og ja, det kan godt være du har en anden mening,men hold det indenfor for din vennekredse eller hold din k… !

Jeg har prøve et par gange modtaget sådan gloser og heldigvis ramme det mig ikke. Men jeg ved at andre bliver berørte af det og bliver faktisk usikker i forældrerollen og hey.. Hr. Eller Fru. ekspert. Koncentrerer dig om dit eget vidunder, han eller hun er nok ligeglade med at Lars får kage, men vil heller at DU smider uniformen og leger med på gulvet og er FORÆLDER!

Jeg mener bare, at vi er så slemme til at ramme de “svageste” og hvis løsninger er at man blot aflevere sit barn i en box, så kommer vi aldrig til at stole på hinanden og samfundets “svagteste”, bliver aldrig en del af de “stærkeste”. 

Men så langtid vi ikke stoler på hinanden, så er det muligvis der bedste løsning der er? 

Om der findes en løsning på dette, ja det er da kun at håbe. Virkelig!

Lige hårde og virkelig tanker herfra. Og her til sidst: Kære mor, jeg vil ønske du kunne mærke et virtuel-kram! Alle mine varmeste tanker går til dig! ❤️

Kram Maiken 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *